Kvalitative målinger kvalificerer indsatsens fokus og dokumenterer resultaterne

Supplerende med selve indsatsen laver CUF også en grundig vurdering af familiens og den unges trivsels- og funktionsniveau, med udgangspunkt i kvalitative målinger ved start, midtvejs, og ved afslutning. Yderligere laves en kvalitativ vurdering 5 måneder efter behandlingen. Vurderingerne laves med udgangspunkt i besvarelser fra både forældre, lærer og den unge selv.

Målingerne giver et indblik i bekymringsniveauet for den unge, risikofaktorer bag den unges henviste adfærd, samt viden om, hvornår den unges problemer er nedbragt til normalområdet.

CUF udarbejder fire gange gange i løbet af og efter behandlingen en visuel oversigt over CUF’s kvalitative vurderinger af familiens situation.

  1. En visuel oversigt over start-målingerne udarbejdes allerede få uger inde i behandlingen, når vi har lavet det indledende undersøgende arbejde, så vi i fællesskab har mulighed for at målrette behandlingen mod at nedbringe den unge og familiens væsentligste risikofaktorer.
  2. En visuel oversigt over vores anden måling vedlægges i vores midtvejsrapport, så det allerede dér vil være muligt i fællesskab at vurdere, hvilke risikofaktorer der ses en begyndende effekt på.
  3. Der vil blive vedlagt en visuel oversigt over behandlingsresultaterne ved tredje måling, med den afsluttende rapport for familien.
  4. Endelig indsamles der kvalitative målinger 5 måneder efter endt behandling, som ligeledes vedhæftes en kort statusskrivelse omhandlende udviklingen ift. de overordnede mål.

Hvad indeholder CUF’s kvalitative målinger?

CUFs kvalitative vurdering af den unge og familien består af fire dele:

  1. En konkret vurdering af status på den unges problemadfærd (BASELINE-vurdering)
  2. En vurdering af den unges samlede styrker og udfordringer via SDQ (Strength and Difficulties Questionaire)
  3. En vurdering af familiens styrker og udfordringer via SCORE-15
  4. Derudover laves der ved start og slut ligeledes en risikovurdering ift. kriminalitet på de unge, der henvises på baggrund af kriminalitetsrisikofyldt adfærd. Til dette bruges YLS-CMI.

De tre første vurderinger laves via indsamling af selvrapporteringsskemaer fra familierne. YLS-CMI er et vurderingsredskab som scores af professionelle og laves i CUF af vores behandlere og faglige ledere, som er oplært og trænede i dette.

SDQ, Score 15 og YLS-CMI er alle internationalt anerkendte og velvaliderende måleinstrumenter til at dokumentere klinisk forandring. Alle tre giver information om niveauet af risikofaktorer i forhold til den unges udvikling, og giver således information om behandlingseffekten, ikke kun på den henviste adfærd, men også på de opretholdende faktorer der har bidraget til den unges udfordringer.

BASELINE-målinger

Vores baseline-målinger dokumenterer den helt konkrete udvikling i den unges henvisende adfærd, på følgende parametre:

  • Beskæftigelse
  • Skolefravær
  • Forbrug af alkohol
  • Forbrug af stoffer
  • Kriminelle handlinger

Vores BASELINE- vurdering indeholder information om hyppighed og omfang af den unges adfærd, såvel som karakteren af den unges eventuelle kriminelle handlinger.

Her ses et eksempel på en baseline-måling på en ungs skolefravær ved start (T1) og slut (T3).

SDQ-målinger

Vores SDQ-målinger giver et overblik over behandlingens effekt på den unges:

  • Følelsesmæssige udfordringer (herunder symptomer på ængstelighed og nedtrykthed)
  • Adfærdsmæssige udfordringer (herunder involvering i fysiske konflikter og mobning)
  • Opmærksomheds- og hyperaktivitetsudfordringer (herunder om den unge har udfordringer med impulsivitet, hyperaktivitet og/eller koncentrationsbesvær)
  • Sociale udfordringer (herunder mentaliseringsevne og omsorgsfuldhed)
  • Sociale styrker (herunder omfanget og kvaliteten af den unges relationer til jævnaldrende)
  • Påvirkning af den unges trivsel og funktion (i hvilken grad familien oplever at ovenstående faktorer indvirker på den unges liv)

CUF benytter SDQ målingerne til at sikre, at vores behandling yder indflydelse på de underliggende problemstillinger hos den unge, der bidrager til den unges henvisende adfærd.

Her ses et eksempel på en SDQ-besvarelse ved start (orange) og slut (grå). Den blå linje viser normen for en score i normalområdet for drenge i alderen 11-15 år. For skalaen ”Sociale styrkesider” er en høj score positivt.

SCORE-15 målinger

SCORE 15 er en kvalitativ vurdering af familiens ressourcer og udfordringer, hvad angår deres kommunikation og evner til at håndtere problemer. Den er udviklet særligt til at vurdere effekt af familieterapi.

SCORE-15 giver information om familiens risikofaktorer og udvikling igennem behandlingen på tre parametre:

  • Styrker og tilpasningsevne
  • Overvældet af udfordringer
  • Dårlig kommunikation

Problemer i familiesamspillet er en af de største risikofaktorer for unges antisociale udvikling, og derfor er SCORE 15 målingerne et væsentligt pejlemærke for, om familien efter end behandling har ressourcerne til at støtte den unges fortsatte positive udvikling, og om familien fremadrettet evner at håndtere udfordringer når de opstår.

Her ses et eksempel på en SCORE-besvarelse ved start (orange) og slut (grå). Den blå linje viser normen for, hvornår der vurderes at være signifikante problemer i familien.

Øvrige BASELINE illustrationer:

Her ses et eksempel på en baseline-måling på en ungs udeblivelser fra skole/beskæftigelse ved start (T1) og slut (T3).

Her ses et eksempel på en baseline-måling på en ungs alkoholforbrug ved start (T1) og slut (T3). Ved start vurderer alle tre familiemedlemmer at den unge drikker 4-6 gange om ugen. Ved afslutning vurderer 2 at den unge drikker max 1 gang om ugen, og 1 person at den unge slet ikke drikker.

Her ses et eksempel på en baseline-måling på en ungs forbrug af euforiserende stoffer ved start (T1) og slut (T3). Ved start vurderer alle tre familiemedlemmer at den unge bruger 2-3 gange om ugen. Ved afslutning vurderer alle 3 at den unge slet ikke har et forbrug.

Her ses et eksempel på en baseline-måling på en ungs kriminelle handlinger ved start (T1) og slut (T3). Ved start vurderer alle tre familiemedlemmer at den unge har lavet øvrige lovovertrædelser (ikke grov kriminalitet/vold) det seneste år. Ved afslutning alle tre at den unge ikke har begået kriminalitet den seneste måned.

YLS-CMI

Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS-CMI) er et standardiseret redskab til fagpersoner. Redskabet kan bl.a. bruges til at vurdere risikofaktorer i forbindelse med ungdomskriminalitet. Det kan også anvendes til at udarbejde en behandlingsplan for den unge.

YLS-CMI står for Youth Level of Service – Case Management Inventory. Det et standardiseret redskab, der kan bruges i relation til forebyggelse og håndtering af ungdomskriminalitet.

YLS-CMI kan anvendes af fagpersoner til at vurdere risiko-, behovs- og responsivitetsfaktorer hos kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det kan også anvendes til at udarbejde en behandlingsplan for den unge.

Redskabet måler på otte overordnede risikofaktorer:

  1. Tidligere og nuværende overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (fem spørgsmål)
  2. Familieforhold/opdragelse (seks spørgsmål og angivelse af ressourceområde)
  3. Uddannelse/beskæftigelse (syv spørgsmål og angivelse af ressourceområde)
  4. Relationer til omgangskreds (fire spørgsmål og angivelse af ressourceområde)
  5. Misbrug af rusmidler (fem spørgsmål og angivelse af ressourceområde)
  6. Fritid (tre spørgsmål og angivelse af ressourceområde)
  7. Personlighed/adfærd (syv spørgsmål og angivelse af ressourceområde)
  8. Holdninger (fem spørgsmål og angivelse af ressourceområde)

Hvert af de otte områder indeholder et antal items, hvortil der kan scores “1” (er til stede) eller “0” (er ikke til stede). I alt er der i de otte kategorier 42 items.

YLS-CMI er forskningsmæssigt valideret, og der er dannet normer for inddeling af de unge i forskellige risikogrupper. Redskabet kan måle den unges risiko/behov inden for hvert af de otte overordnede risikofaktorer, f.eks. om en ung i forhold til relationer til omgangskreds har lavt, middel eller højt risikoniveau. Endvidere kan der beregnes en samlet score, efter hvilken de unge kan inddeles i fire grupper: lav, middel, høj og meget høj. Grupperne angiver risikoen for tilbagefald til kriminalitet.

YLS-CMI er oprindelig udviklet i Canada i samarbejde med praktikere uden for det strafferetlige og kriminalpræventive område for derved at sikre, at redskabet vil kunne anvendes i praksis. Redskabet er målrettet 12-17-årige lovovertrædere.

YLS-CMI’s styrke er, at redskabet er udviklet til den specifikke målgruppe for dokumentationssystemet: Kriminelle og kriminalitetstruede unge.

Inddeling af de unge i forskellige risikogrupper ved hjælp af YLS-CMI giver blandt andet mulighed for at adskille unge med forskelligt risikoniveau og dermed undgå “smitteeffekt”.

Her ses et eksempel på en YLS-måling ved start (T1) og slut (T3).